Starten af den kreative skole
Hammel Billedskole blev startet i 1996 af billed-kunstner og lærer Kaj Nielsen. Ideen med at etablere en billedskole for børn i Hammel viste sig at være god. Det betød, at Hammel Billedskole i efteråret 2011 kunne fejre sin 15 års fødselsdag. Billedkulturen har medvind på nationalt plan, hvilket skyldes den bevidsthed, der er blevet om vigtigheden i at give børn mulighed for at opleve og forholde sig til kunst og kultur. I Hammel glæder vi os over at mærke den stigende interesse for at skabe billeder. Hammel Billedskole forsøger med placeringen af undervisningen i kulturhuset InSide i Hammel at være et samlingssted for børn fra skolerne i Hammel og omegn. Mulighederne for at udstille løbende i InSide giver interesse og kommunikation med andre børn og voksne fra Hammel. Hammel Billedskole ser det som vigtigt at være synlig i det offentlige rum.